Menu

SF-Herlev

Læserbreve

Bekæmp social dumping 
Betina Skovby og Vivi Nør Jacobsen, 2019

Vi bliver flere i Herlev! 
Betina Skovby, 2019

Voksende ulighed gavner ingen! 
Betina Skovby, 2019

SF: Generation Grøn giver håb  
Betina Skovby, 2019

SF bakker op om forældreoprøret!  
Betina Skovby, april 2019

Den borgerlige regerings tilbagetrækningsreform 
Betina Skovby

Beboernes indsigelser mod byggehøjder skal høres  
Arly Eskildsen d. 12. april 2018

Folkeskolerne trænger alle til et økonomisk løft 
Arly Eskildsen d. 1. februar 2018

Budgetaftale for 2018

Flotte SF-resultater i budgetaftalen for 2018

SF har opnået nogle flotte resultater i budgetaftalen for 2018. Fjernelse af besparelsen på handicapområdet fra 2014, så servicestandarden på dagtilbud på aktivitets- og samværstilbud igen hæves fra 3 til 4 dage. Liftadgang for handicappede og gangbesværede i Frivilligcenter Herlev og en kommende udviklingsplan for kommunens psykiatriske tilbud.

Børne- og skoleområdet får et markant løft. Det er et reelt løft i normeringen i kraft af en bedre refusion for barselsorlov, som hidtil i perioder har ramt meget skævt og urimeligt på ikke mindst daginstitutionsområdet og til dels skoleområdet. Pulje til forbedring af udearealerne ved daginstitutionerne og skolerne fremmer læring, aktivitet og bevægelse. Alle områder i tråd med SF’s valgprogram og forslag.

I budgetaftalen er der afsat penge til en trivselspakke til skolerne, som har til formål at hjælpe et barn eller en klasse med pludselig opstået mistrivsel tilbage i trivsel. En helt afgørende indsats for at øge den faglige og sociale trivsel hos børnene i vores folkeskoler. Det er en opprioritering af skolepolitikken helt i råd med SF’s politik. Dertil kommer penge til renovering af faglokaler, som trænger til et løft.

Arbejdet med at sikre alle et job intensiveres med målrettet indsatser, så bl.a. alle unge kommer i gang. Også indsatsen på at skaffe unge fritidsjob og praktikpladser, samt integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet styrkes. Helt i tråd med SF’s politik.

Ældreområdet får også et løft – med en styrket kvalitet i hjælpen ved at sætte flere ressourcer af til bedre rammer for faglige sparring blandt medarbejderne og en øget fleksibilitet og tillid i ældreplejens opgaveudførsel, så de ældre i højere grad involveres i tilrettelæggelsen af støtte og pleje.

Budgetaftalen indeholder også et punkt om at der skal udarbejdes en ny handleplan med initiativer i forlængelse af kommunens Energi- og Klimastrategi. 

Alt i alt kan SF genkende sig selv i rigtig mange punkter i Budgetaftalen for 2018. Indlysende at der er tale om kompromisser og punkter som afspejler den brede forligskreds. I SF er vi stolte over, at vi har sat vores meget markante aftryk på Budgettet for næste år.

Arly Eskildsen
Kommunalbestyrelsesmedlem (SF), politisk leder og spidskandidat
21. september 2017.