Menu

SF-Herlev

Læserbreve

Beboernes indsigelser mod byggehøjder skal høres  
Arly Eskildsen d. 12. april 2018

Folkeskolerne trænger alle til et økonomisk løft 
Arly Eskildsen d. 1. februar 2018

Budgetaftalen for 2018  
Betina Skovby, september 2017.

SF og Konservative 
Fælles mål; bedre normeringer i daginstitutionerne
Betina Skovby og Hanne Bjørn-Klausen
d. 12. november 2017.

Svar til Peter Nielsen
Om normering i vores daginstitutioner
Betina Skovby d. 12. november 2017.

SF aftryk i budgetaftalen
Betina Skovby d. 28. September 2017.

Flotte SF-resultater i budgetaftalen for 2018
Arly Eskildsen d. 21. September 2017.

Bymidten skal udvikles
Arly Eskildsen. Januar 2017.

28% fejl i kommunens klagesager 
​Arly Eskildsen d. 30. marts 2017

Arly 1. maj-tale 2017
​Arly Eskildsen d. 1. maj 2017

Nyt rådhus – penge ud ad vinduet?
​Arly Eskildsen d. 17. maj 2017.

Tvivlsomt beslutningsgrundlag for nyt Rådhus
​Arly Eskildsen d. 8. juni 2017.

Socialdemokraterne afviser forslag om "Demens venlig kommune"
​Arly Eskildsen d. 1. september 2017.

Nyt rådhus

Tvivlsomt beslutningsgrundlag for nyt Rådhus

En lukket proces, skift af formål, tvivlsomt beregningsgrundlag – det er essensen af hele forløbet indtil nu omkring planerne for flytning af kommunens rådhus til adresser i Hjortespring og det nye Bymidteprojekt.
Først foregik processen for lukkede døre. Dernæst skiftede projektet fra et formål om at komme tættere på borgerne i helhedsorienteret sagsbehandling til et spørgsmål om at flytte hele forvaltninger ud til henholdsvis Hjortespring og ind i det nye Bymidte-projekt.

Thomas Gyldal reagerer nu voldsom på SF og DF’s indlæg med beskyldninger om fejlinformation. Det sker efter afsløringerne af, at udviklingsselskabet NPV, som står bag det nye Bymidteprojekt, for en måned siden skrev på deres hjemmeside som en kendsgerning, at Herlev Rådhus var en del af det nye projekt. Det bedste forsvar er et angreb. Men her er Thomas Gyldals udfald pinligt.
Kendsgerningen er jo, at Thomas Gyldal udtalte til Herlev Bladet 5. april, at det er oplagt at tænke det ind i det nye bymidte-projekt

Kendsgerningen er, at dagsordenen til kommunalbestyrelsesmødet i april måned på samme måde var forfattet, så det kun gav mening, hvis en udflytning af dele af Rådhuset ind i bymidte-projektet var en given ting, nemlig advokatbistand til forhandlinger om lejeaftale for Bymidten og indretningsrådgivning.
Så kom afsløringen af omtalen af Herlev Rådhus indflytning i Bymidtecentret som en kendsgerning.

Og nu er dagsordenen kommet til kommunalbestyrelsesmødet i juni, hvor der lægges op til ”reelle forhandlinger om leje af lokaler i Herlev Bymidte til rådhusfunktioner” med NPV. Ovenikøbet krydret med nogle økonomiske tal, som der ikke føres noget som helst belæg for. Kommunalbestyrelsen har fortsat ikke fået en analyse, som kunne afdække om en fortsat brug og udvikling af de eksisterende rådhusbygninger er økonomisk ansvarligt.

SF vil fortsat sætte spørgsmålstegn ved det indholdsmæssige og økonomisk ansvarlige i borgmesterens nye prestigeprojekt og kræve et ordentligt beslutningsgrundlag. 

 

Arly Eskildsen
Kommunalbestyrelsesmedlem (SF)