Menu

SF-Herlev

Læserbreve

SF: Generation Grøn giver håb  
Betina Skovby, 2019

SF bakker op om forældreoprøret!  
Betina Skovby, april 2019

Den borgerlige regerings tilbagetrækningsreform 
Betina Skovby

Beboernes indsigelser mod byggehøjder skal høres  
Arly Eskildsen d. 12. april 2018

Folkeskolerne trænger alle til et økonomisk løft 
Arly Eskildsen d. 1. februar 2018

SF bakker op om forældreoprøret!

”Nu stopper jeg – jeg kan ikke holde ud at se på, at det ikke hænger sammen”. Sådan sagde Tina Brandt, tidligere leder af børnehuset Hurlumhej, i DR2 dokumentaren ”Hvem passer vores børn?”

Det har om noget sat gnist til et nyt oprør – et forældreoprør!

Lørdag den 6.april kl 13 er det forældrenes tur! De ønsker ordentlig omsorg til børnene i daginstitutionerne. Derfor går de på gaden i mere end 50 byer landet over. 

Regeringen har de seneste år valgt at prioritere skattelettelser fremfor velfærd. Det betyder at vores børn oplever historisk dårlige normeringer og at vores vuggestuer og børnehaver mangler ca. 4800 voksne til at tage sig af vores børn. En pædagog har altså kun 2 arme og jo flere børn de skal tage sig af – jo mindre tid er der til leg og omsorg.

I SF har vi en vision om, at alle børn, uanset hvor de kommer fra og hvem deres forældre er, skal have lige muligheder for at vokse op, få et godt liv og udleve deres drømme. Det kræver gode vuggestuer og børnehaver med nok voksne.

SF foreslår at der skal være max 3 børn pr. voksen i vuggestuer og max 6 børn pr. voksen i børnehaver. Det er den minimumsnormering vi mener der skal til, for at vores børn kan få det gode børneliv, som de fortjener. 

I Herlev er der 3,7 barn pr. voksen og for en vuggestue med 12 børn, svarer det til at der mangler 29 timers pædagogisk personale!
For SF er valget mellem skattelettelser og flere pædagoger klart! Vi vælger flere pædagoger og bedre omsorg til vores børn! Pædagogerne har sagt fra – nu gør forældrene det også.

God demonstration til jer alle.

Betina Skovby, april 2019

 

Arkiv 2016

Den faglige og sociale trivsel i folkeskolerne skal øges
​Arly Eskildsen d. 23. september 2016.